Han frigav slaverne i 1848. Han talte konge og regering imod. Han elskede sine samtidige koner lige højt. Han var farverig, han var enevældig, han var Danmarks sidste generalguvernør på De vestindiske Øer, hans navn var Peter von Scholten. Filmen om ham er en pragtfuld historie om storhed, magt og stædighed på den ene side, og om kærlighed, loyalitet og vemod på den anden. Den er et farverigt galleri af personer, der viser tiden, danskeren i det fremmede – og det sorte menneske i relief til det hvide.
I en lille 2-værelses baggårdslejlighed, på Vesterbro i København, bor den 14 årige Ester (Sofie Gråbøl) sammen med faderen (Torben Jensen), moderen (Vigga Bro) og storebroderen Carl (Carl Quist Møller). Det er tidens typiske arbejderkvarter og lejligheden er uden nogen form for moderne bekvemmeligheder. Koks skal hentes i en mørk kælder, hvor hjemløse har søgt ly og logi for natten. Ester er en drømmer. Hendes ønske er at blive forfatter og hun skriver digte i det skjulte. Hun glemmer ofte tid og sted, når hendes tanker går på langfart.
By browsing this website, you accept our cookies policy.